29-09-2005

Halv mand – Helt menneske
Pressalit Group har igennem flere år sponsoreret René Nielsen – vores danske ”Keep Living”-ambassadør og medaljevinder fra Handicap-OL. René Nielsen har netop udgivet en bog, hvor han fortæller om sit liv før og efter den uforklarlige togulykke, hvor han mister begge ben.
 

René Nielsens historie går fra topidrætsmand til handicappet – og tilbage igen. Bogen ”Halv mand – helt menneske” beretter om, hvordan det er lykkedes ham at blive én af Danmarks førende handicapidrætsudøvere med verdensmesterskaber og fem OL-medaljer i atletik. Han er idrætslærer, coach og en efterspurgt foredragsholder i organisationer og virksomheder. Han er gift med Helle og far til to. I øjeblikket træner han til at blive den første danske kørestolsbruger, der gennemfører en ironman.
 
Bogen er en stærk og livsbekræftende beretning om, hvordan et menneske, når det utænkeligste sker, undgår at blive bitter, men i stedet formår at komme videre og genfinde sin mentale styrke og identitet midt i kaos og omvæltning. 

Pressalit Group er sponsor for René Nielsen og hans næste projekt - gennemførelse af en IronMan på Hawaii i 2008.
  
Se også http://www.uncoolcoaching.dk/
Andre sponsorater fra Pressalit Group

René Nielsen:
HALV MAND – HELT MENNESKE
269 kr.
Gyldendal


Tilbage