Svømning
Svømning er en af de mest traditionsrige sportsgrene indenfor handicapidrætten.
Der konkurreres i fem forskellige discipliner: crawl, rygsvømning, brystsvømning, butterfly og medley.
De fysisk handicappede svømmere er alle klassificerede af en stab af veluddannede læger og fysioterapeuter, således alle svømmere kan konkurrere på lige fod, selvom deres handicap umiddelbart syner vidt forskelligt.
Svømmekonkurrencerne afvikles på samme måde som alle andre internationale mesterskaber.
Der svømmes indledende heats om formiddagen, og de otte hurtigste svømmere i hvert løb svømmer finalen sidst på eftermiddagen. Dommerne er special-uddannede, så de også kan dømme ud fra internationale regler, der er tilpasset svømmernes formåen og handicap.