Historie

I 1948 arrangerede Sir Ludwig Guttmann et sportsstævne i England for veteraner med rygmarvsskader fra 2. verdenskrig. Da hollandske idrætsudøvere 4 år senere sluttede sig til, var et internationalt stævne en realitet. I 1960 i Rom arrangeredes stævnet i stil med De Olympiske Lege og fik navnet, som vi kender det i dag – De Paralympiske Lege. I Toronto 17 år senere blev der ført flere handicapgrupper til, og idéen om at slå flere forskellige handicaps sammen i ét stort internationalt stævne var grundlagt. Samme år fandt de første Paralympiske Vinterlege sted i Sverige.

I dag er De Paralympiske Lege et idrætsstævne for udøvere fra 6 forskellige handicapgrupper. Det er dog ikke udøvernes handicaps, som er i fokus, men i stedet deres resultater. Siden PL så dagens lys er idrætsbegivenhedens omfang vokset støt fra 400 udøvere fra 23 lande i 1960 til 3.806 udøvere fra 136 lande i Athen 2004.

Den internationale paralympiske komite IPC – handicapidrættens svar på IOC – står i dag bag de Paralympiske Lege. IPC og IOC arbejder tæt sammen og har en løbende aftale om, at PL og OL skal afholdes samme sted med de samme faciliteter og i umiddelbar forlængelse af hinanden. Aftalen er senest blevet forlænget til 2020, og den indebærer, at værtskaber forpligter sig til at afholde begge begivenheder.