Jackies Dagbog

Her giver den århusianske kuglestøder Jackie Tony Christiansen et indblik i hans forberedelser frem mod Beijing. Jackie er forsvarende paralympisk guldvinder, og han har store forventninger til Legene i Beijing.

Mandag den 1. september

I skrivende stund er jeg på træningslejr i Australien, hvor vi har 14 dage til at skærpe formen, inden vi flyver til Kina d. 3. sept. Selvom det er langt væk hjemmefra, så er det et perfekt sted at træne, og det er nogenlunde samme forhold som til PL mht. tidszone og klima. Hele det Australske atletikhold har forberedt sig her, og de har en klar målsætning om at blive den næstbedste nation efter Kina. De sender et kæmpe hold på 45 atletikudøvere til PL. På holdet er også en af mine største konkurrenter, Paul Rasion.

I min idræt er den en god tradition for at der kan være kammeratskab konkurrenterne imellem, hvor man sagtens kan hygge sig udenfor stævnerne. Forleden aften grillede vi sammen, og her var der selvfølgelig kængurubøffer på menuen.
Der har også været en journalist og fotograf fra en australsk avis ude på stadion, for at tale med Paul og jeg. Det bliver spændende at se hvad de skriver.
Selvom vi træner samme sted og taler godt sammen, så er det ikke alt vi fortæller hinanden. På den måde kan man godt mærke, at det snart er alvor

Min familie rejser også til Kina d. 3. sept. Min kone Marie har sin mor med på turen til at hjælpe med at tage sig godt af vores 2 drenge, mads og Rasmus. Det bliver godt at se dem igen. Selvom de er langt væk lige nu, så er det fedt at kunne tale med dem hver dag over skype. Det er nu en smart opfindelse. Derhjemme har Marie nok at se til med de 2 livlige drenge, men det har hun helt styr på, og de tager snart til Sjælland til svigerforældrene, hvor de kan hygge sig inden afrejsen.

Forleden ringede DHIF's elitechef Michael Mølgård og fortalte, at jeg var valgt som fanebære under indmarchen for det danske hold. Det var en glædelig overraskelse, og det er selvfølgelig en stor ære at skulle føre Dannebrog ind på stadion.

Søndag den 17. august 2008

Siden sidst er dagene gået slag i slag med arbejde og træning. Indimellem har trangen til at kunne holde fri fra arbejde dog været stor. Da jeg har gemt min ferie til tiden optil PL, har det været lidt af en udfordring at holde gejsten oppe på jobbet sommeren over, når der samtidig skal trænes hårdt.

I starten af august deltog jeg i de danske mester-skaber for ikke-handikappede i kuglestød. Kuglen man bruger i raskidrætten vejer 7,26 kg, altså over et kilo mere end den 6 kg kugle jeg støder med i handikap-idræt. Jeg tilmeldte mig, dels fordi jeg som en del af min forberedelse frem mod PL havde trænet med den tungere kugle, og dels fordi det var en oplagt mulighed for at få en rigtig god konkurrence. Rask-DM blev en fantastisk oplevelse for mig. Jeg tog en sølv-medalje med et stød på 16,70 m. Det skal dog nævnes at Joakim B. Olsen var fraværende pga OL, og at den næstbedste kaster herhjemme - Kim Kristensen- var skadet. Men stadigvæk var det nok noget af en over-raskelse, både for mig selv og en del andre, at jeg klarede mig så godt. Resultatet udløste en del lyk-ønskninger, og placerer mig på en 5. plads på årets danske rangliste, og på en 23. plads over resultater fra alle de nordiske lande.

Det betyder meget at få den anderkendelse der er fra specialister i raskidrætten, og det er en medalje, der nok altid vil have en særlig betydning for mig.

Træningen frem mod PL er forløbet godt. Min fysiske form er rigtig god. Jeg har vist fremgang hver gang vi har haft test under træningen. Bl.a. har jeg øget min personlige rekord i bænkpres til 205 kg.

 

Torsdag den 8. maj 2008

Så er det blevet maj, og den første træningslejr finder sted i Portugal. Jeg vil gerne have det optimale ud af det, når jeg rejser væk og kan træne to gange om dagen. Jeg synes, det er fedt at være på træningslejr, for her kan jeg udelukkende fokusere på min træning, og jeg skal ikke bekymre mig om et fuldtidsjob ved siden af. I løbet af træningslejren har jeg mange gode stød i kuglestød, og diskos kører også forrygende. Jeg føler mig top-motiveret til at træne mere og lave gode præstationer, og jeg bliver helt høj af at være af sted. Jeg er meget tændt og kan mærke, at min form er blevet bedre. Træningslejren var lige det, jeg havde brug for.

Det positive ved træningslejren er også, at det er hyggeligt at være af sted sammen med de andre fra landsholdet. Vi har et godt fællesskab, og jeg føler, jeg kan give en masse til de nye på landsholdet.

En af de ting vi talte om, var bl.a. Pressalit Sports Academy (PSA). Vores cheftræner Torben Koue gav et resumé af nogle af de ting, der er blevet præsenteret på akademiet. Primært er der blevet fokuseret på gameplan, hvilket vil sige, at man formulerer en plan for, hvordan man forholder sig før, under og efter konkurrencen. Således fik resten af landsholdet også et indblik i, hvad der foregår på PSA. Akademiet har for mig understeget vigtigheden i, at jeg har en klar plan for, hvordan jeg skal gribe min konkurrence an.

Nu nærmer jeg mig heldigvis sæsondebut med stævne i bl.a. Holland og Tyskland. Det er altid spændende at komme ud og møde konkurrenterne fra de andre lande. Især stævnet i Tyskland er blevet større. Jeg kan se på startlisten, at flere af de mulige medaljekandidater til PL har meldt deres ankomst.

Det skal nok blive sjovt – mere om det næste gang jeg skriver.

Onsdag den 16. april 2008

I år er det paralympisk år, så det er et stort år for mig. Jeg kommer til at skulle bruge meget tid på træning, men jeg skal samtidig også være en del væk fra min familie. Jeg nyder at træne, og jeg kan mærke, at det giver mig meget. Det er dog hårdt at være meget væk fra min kone og vores to små børn, men jeg er god til at lægge det fra mig og koncentrere mig 100% om min træning.

Det gode forårsvejr hjælper på min motivation. Det er skønt at komme ud i den friske luft og kaste efter en lang vintersæson indendørs. Så nu er jeg begyndt at glæde mig til, at vi skal på træningslejr.

Hele vinteren har jeg trænet meget styrketræning – det er en del af opbygningen til en ny sæson. Selve styrketræningen er et vigtigt element i træningen som kuglestøder. Men den hårde vægttræning bevirker, at jeg føler mig træt i kroppen. Og efter en hård dag med vægttræning, springer man jo ikke ligefrem ud af sengen næste dag. Så når jeg skal presse mig selv til den næste træning, så stiller det krav til min viljestyrke. Her må jeg bide tænderne sammen, for det er jo en del af det at være ambitiøs omkring sin idræt.

Jeg kan mærke, at vægttræningen lønner sig. Jeg er blevet stærkere, men min teknik kører ikke. Jeg ved godt, at teknikken ikke er i orden, da vi træner meget styrke, men det er aldrig opløftende, når det ikke går godt. Min kone Marie kan tydeligt mærke, når det ikke går godt til træning. Jeg trækker mig lidt ind i mig selv og fokuserer meget på træning. Jeg kan gå rundt hjemme i stuen og lave rotationer. Min søn Mads ved udmærket godt, hvordan han skal gøre, når han skal lege far og støde med kugler. Så vi træner samme i stuen. At teknikken ikke går godt, tænker jeg over, men trøster mig med, at vi snart skal på træningslejr, og der skal jeg træne meget teknik.

Alt i alt er min vintertræning forløbet godt. Jeg har ikke haft de store problemer med skader, og styrkemæssigt er mit niveau højere end på samme tidspunkt forrige sæson. Jeg har bl.a. for nylig haft en max-test i bænkpres, hvor jeg løftede 200 kg – det giver et par skulderklap i klubben.

For nylig var jeg desuden på forsiden af magasinet Dansk Handicapidræt. Det var stort for mig. Jeg har aldrig været på forsiden, trods mange gode resultater. Det var en god artikel med fokus på min sportspræstationer - og ikke på min fortid og selve ulykken, hvor jeg mistede benet. Artiklen har ført til et dokumentarprogram, hvilket jeg er meget spændt på.