Pressalit Group er en utraditionel, mellemstor industrivirksomhed, kendt for bl.a. verdens bedste toiletsæder, værdibaseret ledelse og en aktiv social profil - samt et legendarisk sponsorat af AGF’s fodboldhold tilbage i 1990'erne.
Corporate Communication-afdelingen, som er placeret ved hovedsædet i Ry (ca. 30 km fra Århus), er en lille afdeling med ansvar for både ekstern kommunikation og den interne kommunikation til Pressalit Groups 485 medarbejdere af forskellig nationalitet. Har du lyst til at supplere din faglige kommunikationsuddannelse med et semesters praktisk udfordring? - Så tilbyder vi en ulønnet praktikplads på fuld tid fra ca. 15. januar 2009 og frem til sommer.
Praktikopholdet vil byde på en stor bredde inden for kommunikationsfagets discipliner. Du vil blive inddraget aktivt i de strategiske overvejelser samt udførelsen af de fleste af afdelingens opgaver, som bl.a. tæller intern kommunikation til organisationen, eksterne presse- og kommunikationsaktiviteter, udarbejdelse af Pressalit Groups Årsprofil, web- og intranetredigering, sponsoraktiviteter samt særlige projekter, f.eks. omkring corporate branding. Derudover deltager du jævnligt i møder med vores interne og eksterne samarbejdspartnere og får også ad denne vej en indsigt i kommunikationsfaget. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt foruden at blive vejledt af vores Senior Corporate Communications Manager.
Vi forventer, at du:
- Har en brændende interesse for kommunikation og formidling, såvel teoretisk som praktisk, strategisk som operationelt
- Er 'sprog-freak', har en flydende pen og kan skrive både formelt og friere journalistisk
- Skriver et fejlfrit dansk og (minimum) et anvendeligt engelsk
- Har god situationsfornemmelse og kan begå dig i forhold til kunder, kollegaer og samarbejdspartnere
- Har energi, drive, humor og mod til at bidrage med dine idéer og meninger
- Behersker programmerne i Microsoft Office-pakken
Hvad får du ud af det?
Dit udbytte vil være en lærerig indsigt i en kommunikationsafdeling med alsidige opgaver og korte deadlines, hvor du får afprøvet din viden om mange af kommunikationsfagets forskellige områder. Vi har erfaring med praktikanter, og du kan derfor forvente, at der er styr på de praktiske forhold, og at vi har kendskab til "praktikant-egnede" arbejdsopgaver. Praktikopholdet kan præges efter dine ønsker, sådan at det f.eks. kan indgå som optakt til dit hovedopgaveforløb.
Du vil møde en positiv og uformel virksomhedskultur, som de fleste medarbejdere er stolte af at være en del af.
Pressalit Group dækker kost (frokost) og dine transportudgifter til og fra Ry under praktikopholdet.
Send din ansøgning snarest - og senest den 6. november 2008 - til Pressalit Group A/S, att. Thomas Mandrup, Pressalitvej 1, 8680 Ry eller e-mail tma@pressalitgroup.com.
Har du spørgsmål vedr. praktikopholdet, er du velkom-men til at sende en mail eller ringe på tlf. 87 88 87 06.