Medarbejdere med anden etnisk baggrund

Pressalit lægger stor vægt på at ansætte medarbejdere, der har en anden etnisk baggrund end dansk, fordi vi gerne vil afspejle den globale verden, vi også møder som virksomhed med kunder over hele kloden. Vi registrerer ikke vores medarbejderes etnicitet, men da vi i 2010 lavede en uformel optælling, nåede vi frem til, at vi havde en arbejdsstyrke på cirka 10%, der havde en anden etnicitet end dansk.

Danskundervisning

Indtil sommeren 2012 tilbød Pressalit danskundervisning for medarbejdere, der har en anden etnisk baggrund end dansk. I et samarbejde med Sprogcenter Midt fik medarbejderne i en årrække tilbudt undervisning på virksomheden. Sprogcenteret tildelte i 2008 Pressalit deres eksterne pris, som gives til en person, forening eller virksomhed, der har ydet en særlig indsats for integrationen og gjort et betydningsfuldt arbejde for at understøtte integrationsprocessen i det danske samfund eller i lokalsamfundet.