Snedkerne hed Christian P. Larsen og Holger Christensen. Og når det lige blev Ry, var det fordi den ene af dem var derfra. Dér kendte de ham, og den lokale bank ville godt låne ham penge.
De blev brugt til at investere i en lille, lav fabriks-bygning, der lå i en nedlagt frugtplantage og til anskaffelse af noget såre beskedent produk-tionsudstyr (bl.a. en bageri-røremaskine til at blande pulveret). Så det startede småt. Meget småt.
Men virksomheden blev - uden falsk beskedenhed - døbt Dansk Pressalit Industri. Og til at sælge sæderne fik man fat i én, der kendte VVS-branchen ud og ind: Martin Jensen (far til Mogens Boyter) blev ansat som sælger i 1954 og blev ret hurtigt medejer.