1966 er en anden milepæl i Pressalits historie: Virksomheden præsenterer det første designersæde, Pressalit Comfort.

Historien bag er den, at Pressalit havde kontaktet det kendte designerpar Sigvard Bernadotte og Acton Bjørn for at få dem til at designe en radiatorventil (et forretningsområde, der hurtigt blev opgivet).

De to, som bl.a. var kendt for design af margrethe-skålen, spurgte, om de ikke skulle give deres bud på fremtidens toiletsæde. Resultatet blev Pressalit Comfort - et usædvanligt sæde på den tid.

Som alt andet markant design var folk delt i to lejre. Enten var man begejstret, eller også rystede man på hovedet over, at nogen havde fundet på at lave et toiletsæde, der ”så mærkeligt ud og tilmed var meget dyrt”. De fleste var imponerede, og Pressalits tradition for design var skabt - lidt ved et tilfælde…

I slutningen af 60’erne køber Martin Jensen investorfamiliernes aktier og bliver dermed eneejer af virksomheden. (Den ene af de to stiftere havde trukket sig ud i 1961, den anden blev dræbt ved et trafikuheld i 1967).

1966 blev en milepæl 

Det første designersæde ser
dagens lys på Pressalit