I august 1998 afgår Mogens Boyter ved døden - ganske pludseligt og helt uventet. Dødsfaldet udløser chok og sorg på Pressalit og alle andre steder hvor Mogens Boyter havde haft sit virke.

Kim Boyter overtager som administrerende direktør ledelsen af virksomheden sammen med sine to brødre Dan Boyter og Erik Boyter. De har alle tre været ansat i virksomheden i flere år, forberedt på - naturligvis - at de en dag skulle tage over efter deres far.

I løbet af de næste par år gennemføres en gradvis divisionering. Pressalit Care (badeværelsesløsninger til mennesker med nedsat funktionsevne) frigøres fra Pressalit (sæder) og får ny selvstændig profil: nyt logo og motto, egen ledelse, egen linieorganisation, nyt strategigrundlag.

I løbet af 2000 er divisioneringen fuldt implementeret og den nye virksomhedsstruktur på plads: Pressalit Group som koncernselskab for de tre selvstændige divisioner Pressalit, Pressalit Care og SaniScan.

3. generation hos Pressalit tager over

Ny virksomhedsstruktur